Gymnasiet, Fysik - Energieffektivitet
Eksemplificeret Aktivitet: Fysik B - Nytteværdi

Gymnasiet, Fysik - Energieffektivitet
Eksemplificeret Aktivitet: Fysik B - Nytteværdi

Gymnasiet, Fysik - Energieffektivitet
Gymnasiet, Fysik - Energieffektivitet
Der er flere måder at STEMificere forløbet på, og de kan kombineres, hvis man ønsker det. I det følgende gennemgås nogle ideer til forløb.
Fokus på STEM-kompetencer: STEM-kompetencerne er de samme på tværs af alle naturfagene. (S) Kompetencer er f.eks. at kunne bestemme mulige fejlkilder i et eksperiment eller at vide hvilke variabler, der indgår, og hvordan de afhænger af hinanden. Ved at hjælpe eleverne med at gennemskue at de med laboratorieforsøg og udarbejdelse af rapporter bruger de samme STEM-kompetencer på tværs af fag, bliver fagene til en række redundante eksempler, der alle træner STEM-kompetencer. Tal med dine naturfagskollegaer om, hvordan I hver især anvender STEM-kompetencer i jeres undervisning, så I kan hjælpe eleverne med at udnytte redundansen i jeres fag.
Et element i STEMificering er at arbejde undersøgelsesbaseret (UBL): Præsentér opgaven med at bestemme en kedels effektivitet og bed så eleverne om at stille spørgsmål til ALT, de er nysgerrige på. Bed dem starte med at stille 10 spørgsmål hver, og lad dem derefter dele deres spørgsmål i små grupper, hvor de sammen kan opstille hypoteser og evt. vælge et eller flere spørgsmål, de vil arbejde videre med (Anvend CPL modellen 1-2-gruppe). Ét spørgsmål kunne f.eks. være "Hvad er vand?" Hjælp eleverne med at undersøge, hvordan de kan besvare deres spørgsmål. Sæt evt. en halv eller hel undervisningsgang af til på denne måde at skærpe elevernes nysgerrighed til faget og se det som en investering, der skaber motivation for faget.
Et andet element i STEMificering er at arbejde problembaseret: Du kan også gennemføre laboratorieøvelsen som et problembaseret undervisningsforløb med følgende problemstilling: Hvad er den mest energieffektive måde at koge vand på? Du kan evt. medbringe en række vidt forskellige apparater, der kan varme vand og ellers lade det være op til eleverne, hvordan de vil arbejde med problemstillingen.
Opgaven med elkedlen kan også indgå i et mere tværfagligt projektarbejde, hvor eleverne arbejder med problemstillinger som "Er kedler mere energieffektive end melorm?" eller "Hvad gjorde man for at spare energi under energikrisen i 70erne?" I begge tilfælde vil der indgå laboratorieforsøg, der involverer de samme STEM-kompetencer som den oprindelige opgave.
Læs mere om STEMificering her
Downloade forløbet her:
Udviklet med inspiration fra en aktivitet, der er udviklet og gennemkørt på HTX Aalborg.