Jump to content
HomepageResearch and publicationsLabSTEM-Nord (Danish Research Project)Undervisningsmaterialer

Kemi B – CO2, ven eller fjende?

Gymnasiet, Kemi B – CO2, ven eller fjende?

Kemi B – CO2, ven eller fjende?

Ud fra en problembaseret tankegang skal eleverne vælge en problemstilling, der omhandler det CO2, der også er et produkt fra et biogasanlæg. Skal det lukkes ud af skorstenen? Er det i givet fald en forværring af drivhuseffekten? Kan man finde bedre ting at gøre med CO2’en? Eleverne indhenter viden fra fagligt relevante artikler med indhold af kemistof. De skal til slut præsentere deres ide. Dette kunne eventuelt være for elever fra et andet hold, som også har arbejdet med biogas, men fra et andet fags perspektiv.

Forløbet kan kombineres med et besøg på et biogasanlæg. Dette giver eleverne mulighed for at få feedback på den praktiske anvendelighed af løsningen på deres valgte biogasproblem.

Gymnasiet, Kemi B – CO2, ven eller fjende?

Kemi B – CO2, ven eller fjende?

Ud fra en problembaseret tankegang skal eleverne vælge en problemstilling, der omhandler det CO2, der også er et produkt fra et biogasanlæg. Skal det lukkes ud af skorstenen? Er det i givet fald en forværring af drivhuseffekten? Kan man finde bedre ting at gøre med CO2’en? Eleverne indhenter viden fra fagligt relevante artikler med indhold af kemistof. De skal til slut præsentere deres ide. Dette kunne eventuelt være for elever fra et andet hold, som også har arbejdet med biogas, men fra et andet fags perspektiv.

Forløbet kan kombineres med et besøg på et biogasanlæg. Dette giver eleverne mulighed for at få feedback på den praktiske anvendelighed af løsningen på deres valgte biogasproblem.

Forløbsbeskrivelse

Forløbet

Forløbet dækker over 8 lektioner.

Iscenesættelsen

CO2: Ven eller fjende?

Undersøgelse af biogasanlægget, hvor følgende nedenstående model benyttes til at lade eleverne vælge en problemstilling, de vil undersøge.

Disse spørgsmål skal eleverne indledningsvist arbejde med.

  • Hvorfor er CO2 vores fjende?
  • Kommenter de øvrige problembaseret spørgsmål fra den indledende figur.
  • Hvordan fungerer et biogasanlæg, og løser det/forværrer det vores problem? 
  • Hvor bliver CO2 af?
  • Kan vi anvende den indfangede CO2? 
  • Hvilket problem vil din gruppe undersøge nærmere? Hvis forløbet kombineres med et besøg på et biogasanlæg, kan eleverne med fordel vælge en problemstilling, hvor medarbejdere på biogasanlægget kan komme med et praktisk perspektiv.

Handlingsfasen

De næste fire lektioner (inkl. hjemmearbejde) bruges til at indhente viden om den valgte problemstilling.

Gruppen diskuterer indbyrdes og præsenterer kort for læreren. Vejledningen går her ud på at ”kemificere” så det ikke bliver overfladisk snak og drømme, men at der kan argumenteres med kemiske begreber og fagsprog. F.eks. mængdeberegninger, reaktionsskemaer osv. 

Produktet skal være en fremlæggelse på 10-15 minutter og en poster. Posteren tjener dels som hjælpemiddel ved fremlæggelsen, men hænges også op på gangen bagefter. 

Opsamlingsfasen

På skolen, hvor dette forløb er udviklet og gennemtestet, arbejdede en anden klasse med samme forløb fra et andet fagligt perspektiv. Derfor blev forløbet afsluttet med, at eleverne præsenterede deres løsning på problemstillinger og deres poster for grupper fra den anden klasse.

Alternativt kan grupperne præsentere for de andre grupper i samme klasse. 

Forløbet kan afrundes med et besøg på et biogasanlæg. Dette giver eleverne mulighed for at stille sine spørgsmål og få konkrete forklaringer fra ingeniørerne.  Er ideen teknisk umulig? Er det urealistisk dyrt lige nu? Er det noget som de faktisk har overvejet? 

Variation

Man kan bruge lidt ekstra tid og inddrage et laboratorieeksperiment. Gylledelen kan føre til et samarbejde med biologi, f.eks. hvis der er tale om en bio/kemi studieretning. 

 

Udviklet og gennemført af Vesthimmerland Gymnasium.