Forløbet

Forløbet er blevet udviklet til en fællesfaglig naturfagsuge.

Iscenesættelsen

I højere grad bliver vi bombarderet med dommedagsprofetier omkring klimaproblemer og andre politiske eller sociale problemer, som bliver forsøgt operationaliseret ned i folkeskolen. En af problemerne med denne type af undervisning er, at eleverne sjældent kan handle på disse problematikker med et målbart eller synligt resultat. Et aspekt, hvor elever kan udvikle en klar handlekompetence som er synligt, er igennem arbejdet med naturen.

I dette forløb skal eleverne forbedre biodiversiteten på et område. For at gøre dette skal de lave en plan for naturgenoprettelsesaktiviteten, som tager højde for alle de forhold, der er gældende på det gældende område; jordforhold, kemisk sammensætning, plantetilpasning, interessenter og mange andre overvejelser. Herefter skal de udføre deres plan i virkeligheden, hvor de udfører de planlagte ændringer.

Problemstillingen for forløbet er ”Hvordan kan vi forbedre biodiversiteten på skolens areal?”. Det skal ikke læses som, at eleverne SKAL forhøje biodiversiteten mest muligt. Løsningen kan også indeholde overvejelser om anvendelse i form af spiselige produkter eller æstetik. Løsningen kunne bl.a. være i form af en vild have, en biodynamisk køkkenhave, en skoleskov, et vådt krat eller et temporært vandhul. Det vigtige i forløbet er, at eleverne kan begrunde, hvorfor de tager de valg, som de gør. Planterne kan godt være smukke eller praktiske, men de skal også kunne forøge biodiversiteten. Det vil sige, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis planten ikke er hjemmehørende eller ikke vil kunne overleve i den jord, hvor den bliver plantet. 

Handlingsfasen

Dette afsnit vil blive delt op i en række undersøgelser, som eleverne kan foretage sig for at undersøge naturgrundlaget for det givende område, således de bedre kan bestemme, hvad indgrebet skal indeholde. Eleverne skal skrive en handlingsplan på baggrund af deres undersøgelser, hvor de begrunder deres handlinger.

• Jordbundsundersøgelse: Eleverne undersøger sammensætningen af jordbunden. Det vil sige forholdet mellem grus, sand, silt og ler. Hvis ikke skolen besidder en maskine til at sortere jord efter partikelstørrelse, kan der laves en tilnærmelse ved at lave et forsøg, hvor der tages en jordprøve, placere den i et glas målebæger med lige vægge, fyld godt med vand i og put et låg på beholderen og derefter ryst den meget godt. Jorden vil herefter udfælde sig nogenlunde i lag af ler, silt, sand og grus, hvor procenterne let kan aflæses. De kan også undersøge Geodatastyrelsens hjemmeside efter jeres områdes jordsammensætning.
• Humus indhold: Humus kan bestemmes ved at brænde en jordprøve ved høj varme (f.eks. over en bunsenbrænder eller i en keramikovn, hvor der bliver målt på vægt før og efter afbrænding).
• Jordens kemi: Jorden kan testes for surhed, nitrogen- og nitratindhold.
• Brugsmønstre: Kortlægning af hvem, der bruger arealet, eller hvem, der kunne være interesseret i at området ville blive ændret. Dette kunne være små interviews med borgere eller observationer af hvem der færdes i området.
• Landskabsbeskrivelse: Sådan en analyse er et redskab til at danne sig et billede af, hvad der er i området i forvejen. Dette kan være som en kreativ opgave f.eks. en tegning eller en beskrivelse, som fokuserer på tæt afstand, middel afstand og en lang afstand.
• Biodiversitets undersøgelse: Identificer forskellige planter og insekter for at bestemme hvor højt biodiversiteten er på lokaliteten. Insekter kan fanges med et net for de flyvende og med en nedgravet kop med vand og sæbe i for de terrestriske. De terrestriske kan også fanges ved at placere en klump top jord i en tragt over en konisk kolbe med en glødepærer over tragten. Insekterne vil herefter trække ned i kolben væk fra varmen.
• Indgreb: Indgreb behøver ikke kun at være plantning af planter eller træer. Det kan også være anlæggelse af temporære vandhuller, udlægning af store sten eller dødt træ. For plantevalg skal der tages højde for lokaliteten. Det vil sige, hvad gror godt i jorden og hvad hører til i området. Et indgreb kan også blot være at lade græsset gro højt og derefter slå det på strategiske tider (2-3 gange om året, hvorefter man fjerner afklippet). 

Opsamlingsfasen

Eleverne fremlægger deres naturforbedrende indgreb samt begrundelser overfor undervisere og mulige interessenter. Dette kunne evt. være kommunale ansatte med ansvar for naturen, repræsentanter for lokale borgere, politikere og forældre. Som underviser kunne det være fordelagtigt at fokusere på begrundelser for valg og fravalg. 

Variation

Forløbet er udviklet med en intention om at eleverne skal udvikle en plan og udføre den i virkeligheden, med målet om at lade eleverne udvikle på deres egen handlekompetence. Denne ambition kan dog skrues ned for, så eleverne kun laver planerne for et givent område og ikke udfører indgrebet, eller at en enkelt plan bliver udvalgt af læreren eller en ekspert, hvorefter eleverne udfører den valgte plan sammen.

I stedet for at naturforbedringen bliver gjort på skolens areal, kunne det også være en mulighed, at klassen indgår i et samarbejde med kommunen, plejehjem eller lokale virksomheder, som ønsker at forøge biodiversitet på deres arealer. Denne ændring ville give eleverne erfaringer med at arbejde med interessenter og deres ønsker og forventninger. Dette ville også have den positive effekt at lade eleverne yderligere mærke, at deres viden og handlinger har en effekt på lokalmiljøet og derved større chance for at udvikle på deres handlekompetence.

Dette forløb kan også inkludere nogle SSH-fag. Et samarbejde med historiefaget kunne indeholde en undersøgelse af den historiske kontekst af naturtyper, idet at der ikke længere eksisterer terrestriske naturtyper i Danmark, som ikke er påvirket og bearbejdet af mennesker. Derfor er valg af naturtyper som overdrev og enge gode for biodiversiteten, men de er ikke ”naturlige”. Der kan derfor komme overvejelser, om hvor langt tilbage eleverne skal kigge historisk set, før deres naturgenopretning kan kaldes for vild eller naturlig natur.

Et samarbejde med samfundsfag kunne omhandle lokale interessenter og hvad de lokale naturområder bliver brugt til og hvad de forskellige mennesker i lokalområdet ønsker (eller ikke ønsker) af et område med højere biodiversitet. Der findes mange eksempler i medierne hvor menneskers interesser kommer i uoverensstemmelse med naturens interesser, f.eks. ulvedebatten, hestene i Mols bjerge, landbruget i forhold til vandmiljøet, broen over Egholm og mange flere.