Gymnasiet, Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili
Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili

Gymnasiet, Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili
Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili

Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili
Gymnasiet, Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili
Gymnasiet, Bioteknologi A - Nervesystemet og Chili
Forløbet dækker over 10 lektioner á 60 minutter.
Eleverne introduceres til nervesystemets opbygning og virkemåde gennem en fælles teoretisk gennemgang fra læreren. Herefter drejes undervisningen over og handler om chili, og hvordan chili påvirker nervesystemet.
Eleverne skal herefter selv identificere og formulere en problemstilling vedrørende chili, som de selv skal løse under inddragelse af et eller flere forsøg.
Eksempel: "Hvordan kan det ses på nervesystemet, at man har spist chili?" Her skal eleverne udtænke et forsøg, hvor påvirkningen af nervesystemet er målbar. Dette kunne eksempelvis være ved inddragelse af en løgndetektor.
Eksempel: "Hvordan laver man en skala for forskellige chiliers styrke?" Her kan eleverne arbejde med forskellige metoder til at ekstrahere capsaicinen fra forskellige chilier og efterfølgende bruge dem til at lave en scoville-skala, som er den skala, der bruges til at angive chilistyrker.
Eleverne udarbejder en rapport, hvor eleverne beskriver, hvordan de har forsøgt at svare på deres problemstilling under inddragelse af forsøg.
Alternativt kan man lade eleverne vælge en problemstilling inden for overskriften "Nervesystemet og Chili" i starten af forløbet og selv lade eleverne dykke ned i relevant teori. Dette ville gøre forøbet mindre lærerstyret og endnu mere problembaseret.
Forløbet kan eventuelt motiveres eller introduceres med videoer fra youtube af folk, der spiser chili (Chili Klaus og Bubber).
Forventede elev-output
Forløbet skal udmunde i en rapport, hvor eleverne beskriver deres arbejde med den valgte problemstilling under inddragelse af et eller flere forsøg.
Udviklet og gennemført af HTX, EUC Nord.