Jump to content
HomepageResearch and publicationsLabSTEM-Nord (Danish Research Project)Undervisningsmaterialer

Gymnasiet, Biologi eller Bioteknologi - Bakterier og Antibiotika

Biologi eller Bioteknologi - Bakterier og Antibiotika

I dette forløb introduceres eleverne til mikrobiologiens spændende verden. Eleverne skal arbejde med bakterier og deres anvendelser i ønsket om et langt og sundt liv. Forløbet kan beskæftige sig med eksempelvis probiotika og problemstillinger ved brug af gavnlige bakterier til behandling, men kan også tages en antibiotikarettet vej, hvor fokus er på antibiotikaresistens og jagten på nye antibiotikaer. Eleverne får i forløbet en mulighed for at arbejde med flere kernemål gennem virkelige, nære problemstillinger.

Forløbsbeskrivelse

Forløbet

Iscenesættelsen

Hvordan kan vi i højere grad udnytte bakterier i et sundhedsfremmende perspektiv? Mange anser bakterier som modstandere (de patogene bakterier), men bakterier er alle steder og kan i lige så høj grad være en medspiller (probiotika) i vores søgen mod et sundt og sygdomsfrit liv. Sundhedsfremmende tiltag - hvad enten det omhandler probiotika eller antibiotika - skal dog benyttes med omhu og kan have udbredte konsekvenser. 

Handlingsfasen

Forløbet kan bygges op på forskellige måder alt efter vinkling. Eleverne introduceres først til bakterier og antibiotika. Dette kan eventuelt gøres med et forsøg, der undersøger forekomst af bakterier omkring os (eksempelvis "Bakterier i omgivelserne" fra Biotech Academy).

Herefter skal eleverne selv vælge og formulere en problemstilling, som de vil arbejde med i forløbets anden halvdel.

Opsamlingsfasen

Projektet afsluttes med, at eleverne laver en aflevering, hvor de beskriver løsningen af deres problemstilling med inddragelse af et eller flere gennemførte forsøg. 

Variation

Forløbet kan varieres i flere retninger, herunder

  • "Yoghurt og antibiotika", der er et velkendt forløb inden for bioteknologi. Dette forløb er formuleret flere i lærebøger og på internettet, eks. Biotech Academy. Forløbets viderearbejde vil have probiotika som fokus og arbejde med de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med brug af antibiotika og probiotika som sundhedsfremmende hjælpemidler. 
  • "At finde ny antibiotika". Her vil eleverne i forløbets anden del komme til at arbejde med antibiotikaresistens, og hvordan man finder nye antibiotikaer. I forløbet kan forsøg med antibiotikas virkning på bakterier (grampositive og -negative) samt film (Den dag penicilinen ikke virker (2016) eller The Truth about Antibiotics (2021)) med fordel benyttes. 
    • Forløbet kan kulminere med en deltagelse i Tiny Earth Danmark, Aarhus Universitet, hvor eleverne kan deltage i jagten på nye antibiotikaer.  

Forløbets varighed og sværhedsgrad kan justeres og afhænger af valg af retning.

Udviklet og gennemført af HTX, EUC Nord.