Jump to content

Keynote Stine Ejsing Duun

Does it matter? Leg og Æstetisk

Aalborg Universitet

Keynote Stine Ejsing Duun

Does it matter? Leg og Æstetisk

Aalborg Universitet

Does it Matter:

Undersøgelse af betydningen af leg med materialitet og personlige oplevelser i kontekst af målorienteret undervisning

Stine Ejsing-Duun vil i denne keynote præsentation undersøge betydningen af leg med materialitet, personlige oplevelser og stemninger i en undervisningskontekst præget af læringsmål. Med udgangspunkt i egen forskning præsenteres en analyse af, hvordan æstetiske og materielle oplevelser kan berige læringsprocesser og udfordre traditionelle undervisningsmetoder.

I oplægget præsenteres tre perspektiver:

  1. Æstetikkens rolle i elevers digitale produktioner igennem fire måder, hvorpå æstetik manifesterer sig i elevproduktioner, og hvordan disse æstetiske strategier kan kvalificere læring ved at udvikle et sprog for æstetiske læringsstrategier.
  2. Materialitetens og følelsernes rolle: Studerendes æstetiske oplevelser bliver muliggjort af/forbundet med produktion af og leg med ting og sager, der giver anledning til forhandlinger af læringsindholdet. Samtidig skaber disse æstetiske oplevelser forstyrrelse, usikkerhed og forvirring, hvilket viser sig meningsfuldt, da de udfordrer de studerendes etablerede opfattelse af hvad viden og formålet med undervisning er.
  3. Fortællingens rolle: Kritisk-æstetiske scenarier kan udvikle elevernes kritiske sans og digitale myndiggørelse. Gennem kritisk design udforsker og udstiller eleverne problemstillinger ved hjælp af digitale artefakter, hvilket stimulerer deres evne til at forholde sig kritisk til teknologi.

Gennem disse perspektiver belyser præsentationen, hvordan leg med materialitet, personlige oplevelser og stemninger kan skabe en nuanceret og engagerende læringsoplevelse. Den udfordrer traditionelle læringsmål ved at integrere æstetiske og materielle dimensioner, hvilket kan føre til en dybere og meningsfuld læring for både elever og lærere.